Bjergene er beliggende under 5 km fra vores hus. Det er helt fantastisk, at man efter en ganske kort køretur står midt i en så storslået natur.
Vi vidste, at dagens tur ville været udfordrende og, at det ville være en dårlig ide, at lide at højdeskræk. Klarer vi den ?
Vi startede turen opad i skov terræn, hvor træernes rødder var vores trappetrin. Det var pænt hårdt, men vidste sig at være ingenting i forhold til det vi siden mødte.
Den næste etape var klippedelen. Nogle steder kunne vi kun komme videre ved, at trække os selv op ad klippen i et reb samtidig med, at vi brugte klippen til at sætte af på. Flere gange undervejs var vi meget tæt på kanten, så er bedst ikke at kigge ned,og kun koncentrere sig om at holde godt fast i træer og rødder. På et tidspunkt skulle vi klatre over et stor klippestykke. Der var en på holdet, der havde meget svært at komme videre. Der var meget langt ned og vi var nødt til at kravle på ydersiden af klippen for at komme videre.....Astrid og jeg blev herefter helt sikre på, at vi ikke ville have ungerne med på denne hike!
Men opad gik det, i 3,5 time. Vi var godt svedige og beskidte.
Vi fik taget mange billeder af udsigten, som kun blev bedre jo længere vi kom op.
Nedturen tog ca en time. Det var ret besværligt. Klipper og glatte skråninger. Men alligevel føltes det som piece of cake i forhold til turen opad bjerget.
Astrid og jeg sluttede af med en frokost. Astrid spørger mig om jeg ville tage turen igen? Det er faktisk ikke sikker på at jeg ville. Hvorfor udfordre skæbnen, når det nu gik godt denne gang ;0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar